ALIS søger butiksassistent med SoMe & videoproduktion-ansvar


Du arbejder bedst i et krydsfeltet mellem service og kreativitet.

Du har erfaring indenfor detailhandlen, og ved hvordan man bidrager positivt til en god stemning i butikken samt personlig hyggelig service til kunderne. 

Måske studerer du digital journalistik, digital kommunikation eller måske går du på Filmskolen. Det er ikke så relevant for os. Men det er relevant, at du har en naturlig interesse for sociale medier og produktion af materiale til det - og du er god til det.
Du får en spændende hverdag, som du i høj grad selv er med til at præge. Vi leder efter en person som ønsker personlig udvikling og ansvar.


Om jobbet
Ud over mange af dine arbejdsdage vil bestå af at være i butikken, så vil du også være ansvarlig for at skyde alle vores billeder og videoer og have ansvaret for alt  vores indhold og kommunikation på vores sociale medier - og dermed er du en central vigtig spiller fra dag 1. 

Tænk ud af boksen, være innovativ og lav det content som virkelig omfavner brandets DNA.

Butikken på Christiania bliver din daglige arbejdsplads. Omgangstonen er uformel og

opgaverne varierede - ligesom din dagligdag vil være. Opstår det rette øjeblik med vores skate-team i byen, friske varer i butikken, så skal du være omstillingsparat og tage ud og lave video og stills, selvom det ikke var dér din dag startede eller det du havde planlagt.

Samtidig vil der være lange dage i butikken, hvor du får nøglen og ansvaret, og derfor skal du altid være stabil, disciplineret og passioneret.

 

Om dig
Du er struktureret og udadvendt. 

Du forstår at holde overblikket trods travlhed og deadlines.

Du er en team-player, men også god til at arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Du kan bruge Photoshop, Lightroom Classic, Premiere Pro, Instagram og Facebook.

Du kan håndtere et kamera og video til mere end husbehov.

 

Opgaver
Skyde image billeder og lave videoer i butikken, på Wonderland og på location.

Redigering af billeder og videoer i Lightroom Classic, Premiere Pro og Photoshop.

Med-ansvarlig for Facebook & Instagram – analyse, content og kommunikation med brugere.


Tiltrædelse

Vi ønsker du kan begynde snarest muligt og samtalerne afholdes løbende.

Vi ønsker umiddelbart at ansætte dig ml. 25-30 timer om ugen, men det afhænger af den rette profil og dermed vil lønnen også afspejle kvalifikationerne. 

Send din kreative ansøgning med CV til Albert Hatchwell  // albert@alis.dk